Opskrift på Teboller

Denne opskrift er sekvensinddelt. Det betyder, at de enkelte typer af handlinger er samlet. Fx foregår al afmåling af ingredienser på én gang, hvorefter man går videre til næste type handling. Opskriften kan hentes ved at trykke på knappen "Download som PDF" nedenunder.

Download som PDF
Opskrift på Teboller

Detaljeringsgraden er derudover meget høj. Det kan afprøves, om man behøver at have alle trin i opskriften med. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan man lade opskriften blive mere og mere detaljeret. I denne opskrift er der også anvendt afkrydsningsfelter, og der skal ikke bruges køkkenvægt.

Fordelen ved at sekvensopdele en opskrift er, at man ikke skal skifte sit fokus til nye opgaver hele tiden og derfor ikke skal overskue mere end én type handling ad gangen. Ulempen er, at man bryder de arbejdsgange, personen har tillært sig gennem livet, og madlavningen kan derfor komme til at virke unaturlig. Derfor vil sekvensopdeling oftest være en fordel, hvis personen ikke er så erfaren i køkkenet, men gerne vil deltage i køkkenaktiviteter.
Opdelingen i sekvenser kan desuden anvendes som en let mulighed til at tage en sekvens ud på et særskilt stykke papir, for at lade personen med demens stå for denne del. Det kunne i den følgende opskrift fx være at blande de tørre ingredienser og/eller at forme bollerne.

Ernæringsinfo:
Teboller indeholder traditionelt smør, men det er her udskiftet med olie for at lette arbejdsgangen i køkkenet.
Den samlede fedtmængde ændres der ikke ved, så fedtindholdet er forholdsvist højt, og traditionelt smøres bollen med smør, som også bidrager til et højt fedt- og energiindhold.

For den fulde opskrift klik på "download pdf". 

Indholdet kommer fra bogen: ”Demens & Madlavning – Madlavning kan støtte identitet og trivsel hos mennesker med demens” af Trine Vase Bendtsen, Hanne Lindberg Nejsum og Mette K.E. Iversen. 

Download som PDF