Opskrift på frikadeller

I denne opskrift benyttes der afkrydsning, stor skriftstørrelse og farver for at give støtte til at kunne følge med i opskriften. Desuden er fremgangsmåden beskrevet detaljeret og samtidig enkelt og konkret. Du kan hente opskriften ved at trykke på knappen "Download som PDF" nedenunder.

Download som PDF
Opskrift på frikadeller

Opskriftens opbygning er god at bruge, hvis man har svært ved at bevare overblik og koncentration.

I denne opskrift er det ved hjælp af afkrydsningsfelter muligt at følge med i, hvor langt man er i opskriften. Men det kan lige så vel gøres ved hjælp af overstregning af de afsluttede processer eller afdækning med et stykke papir eller en lineal.
I opskriften er hver arbejdsproces markeret med farver. Man kan også vælge at lade hver arbejdsproces have sin egen side, så man bedre kan overskue den enkelte opgave.
For nogle kan det være en hjælp at pakke alle ingredienser ud og stille dem frem i afmålte mængder, samt at finde de enkelte redskaber frem. For andre vil dette være forstyrrende, fordi det ikke har været normal praksis, og kan resultere i, at der hentes endnu en skål fra skabet, selvom der allerede er fundet en skål frem.

Ernæringsinfo:
Frikadeller har generelt et højt proteinindhold på grund af indholdet af kød, æg og mælk. Fedtindholdet og dermed energiindholdet kan påvirkes ved at ændre på, hvilken fedtprocent der er i det anvendte kød, og hvilken type væske man bruger.
I denne opskrift er der brugt kød med 12 % fedt og sødmælk, men man kunne i stedet for sødmælk bruge piskefløde, som ville forøge fedt- og energiindholdet endnu mere, eller skummetmælk, som mindsker fedt- og energiindholdet.
I opskriften serveres rugbrød med smør til frikadellerne, men der kunne også vælges andre former for tilbehør.

For den fulde opskrift klik på "download pdf". 

Indholdet kommer fra bogen: ”Demens & Madlavning – Madlavning kan støtte identitet og trivsel hos mennesker med demens” af Trine Vase Bendtsen, Hanne Lindberg Nejsum og Mette K.E. Iversen. 

Download som PDF